<paracol><raggedright> Der er et gammelt Eventyr: "Ærens Tornevei for en Skytte, navnlig Bryde, som vel kom til stor Ære og Værdighed, men ikke uden efter lang og megen Viderværdighed og Livets Farlighed;" Mangen En af os har vist som Barn hørt det, maaskee som Ældre læst det og tænkt paa sin egen ubemærkede Tornevei og "megen Viderværdighed." Eventyret og Virkeligheden ligge hinanden saa nær, men Eventyret har sin harmoniske Opløsning her paa Jorden, Virkeligheden stiller den oftest ud over Jordlivet ind i Tid og Evighed. <switchcolumn> Der er et gammelt eventyr: "Ærens tornevej for en skytte, navnlig bryde, som vel kom til stor ære og værdighed, men ikke uden efter lang og megen viderværdighed og livets farlighed;" mangen en af os har vist som barn hørt det, måske som ældre læst det og tænkt på sin egen ubemærkede tornevej og "megen viderværdighed." Eventyret og virkeligheden ligger hinanden så nær, men eventyret har sin harmoniske opløsning her på jorden, virkeligheden stiller den oftest ud over jordlivet ind i tid og evighed. </paracol> <paracol><raggedright> Verdenshistorien er en Laterna magica, der viser os i Lysbilleder paa Samtids sorte Grund, hvorlunde Menneskehedens Velgjørere Snillets Martyrer, vandre Ærens Tornevei. <switchcolumn> Verdenshistorien er en Laterna magica, der viser os i lysbilleder på samtids sorte grund, hvorlunde menneskehedens velgørere snillets martyrer, vandre Ærens tornevej. </paracol> <paracol><raggedright> Fra alle Tider, fra alle Lande fremtone disse Glandsbilleder hvert et Moment kun, dog et heelt Liv, en Levetid med dens Kamp og Seier; lad os betragte, hid og did, Enkelte i Martyr-Skaren den, der ikke sluttes, før Jorden veirer hen. <switchcolumn> Fra alle tider, fra alle lande fremtoner disse glansbilleder hvert et moment kun, dog et helt liv, en levetid med dens kamp og sejr; lad os betragte, hid og did, enkelte i martyrskaren den, der ikke sluttes, før jorden vejrer hen. </paracol> <paracol><raggedright> Vi see et opfyldt Amphitheater Aristophanes's Skyer sende Strømme af Spot og Munterhed til Vrimlen; fra Scenen latterliggjøres i Aand og Legeme Athens mærkeligste Mand, der var Folket et Skjold mod de tredive Tyranner: Sokrates han, der i Slagets Tummel frelste Alcibiades og Xenophon, han, hvis Aand svang sig over Oldtids Guder, selv er han her tilstede; han har reist sig fra Tilskuerbænken og stillet sig frem, at.

H. C. Andersen - Ærens tornevej

Item catalogue number:

1902

Size:

5 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Årets historie

Collection:

Next collection: