<paracol><raggedright> Der laae engang ved Sjællands Kyst, ud for Holsteinborg to skovbegroede Øer, Vænø og Glænø, paa dem var Kirkeby og Gaarde; de laae Kysten nær, de laae hinanden nær, nu er der kun den ene Ø. <switchcolumn> Der lå engang ved Sjællands kyst, ud for Holsteinsborg to skovbegroede øer, Vænø og Glænø, på dem var Kirkeby og gårde; de lå kysten nær, de lå hinanden nær, nu er der kun den ene ø. </paracol> <paracol><raggedright> En Nat blev det et forfærdeligt Veir, Havet steg som det ikke var steget i Mands Minde; Stormen tog voldsomt til; det var et Dommedags-Veir det lød, som om Jorden revnede; Kirkeklokkerne kom i Sving og ringede uden Menneskehjelp <switchcolumn> En nat blev det et forfærdeligt vejr, havet steg som det ikke var steget i mands minde; stormen tog voldsomt til; det var et dommedagsvejr det lød, som om jorden revnede; kirkeklokkerne kom i sving og ringede uden menneskehjælp </paracol> <paracol><raggedright> I den Nat forsvandt Vænø i Havets Dyb; det var som om den Ø aldrig havde været. Men siden, mangen Sommernat, ved stille, klart Lavvande, naar Fiskeren var ude at stange Aal ved Blus forude i Baaden, saae han, med rigtigt skarpt Syn, dybt nede under sig Vænø med dens hvide Kirketaarn og den høie Kirkemuur "Vænø bier efter Glænø," sagde Sagnet; han saae Øen, han hørte Kirkeklokkerne ringe dernede, men deri tog han dog feil, det var tilvisse Lyd fra de mange vilde Svaner, som her tidt ligge paa Vandfladen; de klukke og klage, som hørte man langt borte fra Klokkeklang. <switchcolumn> I den nat forsvandt Vænø i havets dyb; det var som om den ø aldrig havde været. Men siden, mangen sommernat, ved stille, klart lavvande, når fiskeren var ude at stange ål ved blus forude i båden, så han, med rigtigt skarpt syn, dybt nede under sig Vænø med dens hvide kirketårn og den høje kirkemur "Vænø bier efter Glænø," sagde sagnet; han så øen, han hørte kirkeklokkerne ringe dernede, men deri tog han dog fejl, det var tilvisse lyd fra de mange vilde svaner, som her tit ligger på vandfladen; de klukke og klage, som hørte man langt borte fra klokkeklang. </paracol> <paracol><raggedright> Der var en Tid, da endnu mange gamle Folk paa Glænø huskede saa godt hin Stormnat og at de selv, som Smaa, havde ved Lavvande kjørt mellem de to Øer, som man nutildags fra Sjællands Kyst, ikke langt fra Holsteinborg, kjører over til Glænø; Vandet naaer kun midt o.

H. C. Andersen - Vænø og Glænø

Item catalogue number:

1901

Size:

3 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Ærens tornevej

Collection:

Next collection: