<paracol><raggedright> Rundt om Haven var et Gjerde af Nøddebuske, og udenfor var Mark og Eng med Køer og Faar, men midt i Haven stod en blomstrende Rosenhæk, under den sad en Snegl, den havde Meget i sig, den havde sig selv <switchcolumn> Rundt om haven var et gærde af nøddebuske, og udenfor var mark og eng med køer og får, men midt i haven stod en blomstrende rosenhæk, under den sad en snegl, den havde meget i sig, den havde sig selv </paracol> <paracol><raggedright> "Vent til min Tid kommer!" sagde den, "jeg skal udrette noget Mere, end at sætte Roser, end at bære Nødder, eller give Mælk, som Køer og Faar!" <switchcolumn> "Vent til min tid kommer!" sagde den, "jeg skal udrette noget mere, end at sætte roser, end at bære nødder, eller give mælk, som køer og får!" </paracol> <paracol><raggedright> "Jeg venter grumme Meget af den!" sagde Rosenhækken. "Tør jeg spørge, naar kommer det?" <switchcolumn> "Jeg venter grumme meget af den!" sagde rosenhækken. "Tør jeg spørge, når kommer det?" </paracol> <paracol><raggedright> "Jeg giver mig Tid!" sagde Sneglen. "De har nu saa megen Hastværk! det spænder ikke Forventningerne!" <switchcolumn> "Jeg giver mig tid!" sagde sneglen. "De har nu så megen hastværk! det spænder ikke forventningerne!" </paracol> <paracol><raggedright> Næste Aar laae Sneglen omtrent paa samme Sted i Solskinnet under Rosentræet, der satte Knop og udfoldede Roser, altid friske, altid nye. Og Sneglen krøb halv frem, strakte ud Følehornene, og tog dem til sig igjen. <switchcolumn> Næste år lå sneglen omtrent på samme sted i solskinnet under rosentræet, der satte knop og udfoldede roser, altid friske, altid nye. Og sneglen krøb halv frem, strakte ud følehornene, og tog dem til sig igen. </paracol> <paracol><raggedright> "Alt seer ud, som ifjor! der er ingen Fremgang skeet; Rosentræet bliver ved Roserne, videre kommer det ikke!" <switchcolumn> "Alt ser ud, som ifjor! der er ingen fremgang sket; rosentræet bliver ved roserne, videre kommer det ikke!" </paracol> <paracol><raggedright> Sommeren gik, Efteraaret gik, Rosentræet havde stadigt Blomster og Knopper lige til Sneen faldt, Veiret blev raat og vaadt, Rosentræet bøiede sig mod Jorden, Sneglen krøb i Jorden. <switchcolumn> Sommeren gik, efteråret gik, rosentræet havde stadigt blomster og knopper lige til sneen faldt, vejret blev råt og vådt, rosentræet bøjede sig mod jorden, sneglen krøb i jo.

H. C. Andersen - Sneglen og rosenhækken

Item catalogue number:

1872

Size:

3 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: