<paracol><raggedright> Nu skal Du høre! - <switchcolumn> Nu skal du høre! - </paracol> <paracol><raggedright> Ude paa Landet, tæt ved Veien, laae et Lyststed; Du har bestemt selv engang seet det! der er foran en lille Have med Blomster og et Stakit, som er malet; tæt herved paa Grøften, midt i det deiligste grønne Græs, voxte en lille Gaaseurt; Solen skinnede ligesaa varmt og smukt paa den, som paa de store rige Pragtblomster inde i Haven, og derfor voxte den Time for Time. En Morgen stod den ganske udsprunget med sine smaa, skinnende hvide Blade, der sidder som Straaler rundtom den lille gule Sol indeni. Den tænkte slet ikke paa, at intet Menneske saae den der i Græsset og at den var en fattig, foragtet Blomst; nei den var saa fornøiet, den vendte sig lige imod den varme Sol, saae op i den og hørte paa Lærken, som sang i Luften. <switchcolumn> Ude på landet, tæt ved vejen, lå et lyststed; du har bestemt selv engang set det! der er foran en lille have med blomster og et stakit, som er malet; tæt herved på grøften, midt i det dejligste grønne græs, voksede en lille gåseurt; solen skinnede ligeså varmt og smukt på den, som på de store rige pragtblomster inde i haven, og derfor voksede den time for time. En morgen stod den ganske udsprunget med sine små, skinnende hvide blade, der sidder som stråler rundtom den lille gule sol indeni. Den tænkte slet ikke på, at intet menneske så den der i græsset og at den var en fattig, foragtet blomst; nej den var så fornøjet, den vendte sig lige imod den varme sol, så op i den og hørte på lærken, som sang i luften. </paracol> <paracol><raggedright> Den lille Gaaseurt var saa lykkelig, som om det var en stor Helligdag, og saa var det dog en Mandag; alle Børn vare i Skole; mens de sad paa deres Bænke og lærte noget, sad den paa sin lille grønne Stilk og lærte ogsaa af den varme Sol og Alt rundt omkring, hvor god Gud er, og den syntes ret at den lille Lærke sang saa tydeligt og smukt Alt, hvad den i Stilhed følte; og Gaaseurten saae med en Slags Ærbødighed op til den lykkelige Fugl, der kunde synge og flyve, men var slet ikke bedrøvet, fordi den selv ikke kunde det. "Jeg seer og hører jo!" tænkte den, "Solen skinner paa mig og Vinden kysser mig! o, hvor jeg dog er blevet begavet!" <switchcolumn> Den lille gåseurt var så lykkelig, som om det var en stor helligdag, og så var det dog en mandag; alle børn var i skole; mens de sa.

H. C. Andersen - Gåseurten

Item catalogue number:

1807

Size:

5 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Historien om en moder

Collection:

Next collection: