<paracol><raggedright> Der vare to Haner, een paa Møddingen og een paa Taget, hovmodige begge To; men hvem udrettede meest? Siig os din Mening, - vi beholde vor egen alligevel. <switchcolumn> Der var to haner, en på møddingen og en på taget, hovmodige begge to; men hvem udrettede mest? Sig os din mening, - vi beholde vor egen alligevel. </paracol> <paracol><raggedright> Hønsegaarden var ved et Plankeværk skilt fra en anden Gaard, hvori laae en Mødding, og paa den voxte en stor Agurk, der var sig bevidst at være en Mistbænk-Væxt <switchcolumn> Hønsegården var ved et plankeværk skilt fra en anden gård, hvori lå en mødding, og på den voksede en stor agurk, der var sig bevidst at være en mistbænkvækst </paracol> <paracol><raggedright> "Det fødes man til!" sagde det indeni den! "ikke Alle kunne fødes til Agurker, der maa ogsaa være andre levende Arter! Hønsene, Ænderne og hele Nabogaardens Besætning er ogsaa Skabninger. Gaardhanen seer jeg nu op til paa Plankeværket, han er rigtignok af anderledes Betydenhed end Veirhanen der er sat saa høit og ikke engang kan knirke, end sige gale! han har hverken Høns eller Kyllinger, han tænker kun paa sig selv og sveder Spanskgrønt! nei, Gaardhanen det er en Hane! see ham gjøre Trit, det er Dands! høre ham gale, det er Musik! hvor han kommer, faaer man at høre hvad en Trompeter er! Om han kom herind, om han aad mig op med Blad og Stilk, om jeg gik op i hans Krop, det var salig Død!" sagde Agurken. <switchcolumn> "Det fødes man til!" sagde det indeni den! "ikke alle kunne fødes til agurker, der må også være andre levende arter! Hønsene, ænderne og hele nabogårdens besætning er også skabninger. Gårdhanen ser jeg nu op til på plankeværket, han er rigtignok af anderledes betydenhed end vejrhanen der er sat så højt og ikke engang kan knirke, end sige gale! han har hverken høns eller kyllinger, han tænker kun på sig selv og sveder spanskgrønt! nej, gårdhanen det er en hane! se ham gøre trit, det er dans! høre ham gale, det er musik! hvor han kommer, får man at høre hvad en trompeter er! Om han kom herind, om han åd mig op med blad og stilk, om jeg gik op i hans krop, det var salig død!" sagde agurken. </paracol> <paracol><raggedright> Ud paa Natten blev det et frygteligt Veir; Høns, Kyllinger og Hanen med, søgte Ly; Plankeværket mellem Gaardene blæste ned saa det gav et stærkt Rabalder; Tagstenene faldt, men Veirhanen sad fast,.

H. C. Andersen - Gårdhanen og vejrhanen

Item catalogue number:

1806

Size:

3 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: