<paracol><raggedright> Der løb saa vims nogle store Fiirbeen i Sprækkerne paa et gammelt Træ; de kunde godt forstaae hinanden, for de talte Fiirbene-Sproget <switchcolumn> Der løb så vims nogle store firben i sprækkerne på et gammelt træ; de kunne godt forstå hinanden, for de talte firbensprog </paracol> <paracol><raggedright> "Nei, hvor det rumler og brumler i den gamle Elverhøi sagde den ene Fiirbeen; "jeg har, for det Spectakel nu ikke i to Nætter lukket mine Øine, jeg kunde ligesaa godt ligge og have Tandpine, for saa sover jeg heller ikke!" <switchcolumn> "Nej, hvor det rumler og brumler i den gamle Elverhøj sagde den ene firben; "jeg har, for det spektakel nu ikke i to nætter lukket mine øjne, jeg kunne ligeså godt ligge og have tandpine, for så sover jeg heller ikke!" </paracol> <paracol><raggedright> "Der er noget paa Færde derinde!" sagde den anden Fiirbeen, "Høien lade de staae paa fire røde Pæle lige til Hanegal, der bliver ordenlig luftet ud og Elverpigerne have lært nye Dandse, som der trampes i. Der er noget paa Færde!" <switchcolumn> "Der er noget på færde derinde!" sagde den anden firben, "Højen lade de stå på fire røde pæle lige til hanegal, der bliver ordenlig luftet ud og elverpigerne have lært nye danse, som der trampes i. Der er noget på færde!" </paracol> <paracol><raggedright> "Ja, jeg har talt med en Regnorm af mit Bekjendtskab", sagde den tredie Fiirbeen; "Regnormen kom lige op af Høien hvor den, Nætter og Dage, havde rodet i Jorden; den havde hørt en heel Deel, see kan den jo ikke, det elendige Dyr, men føle sig for og høre efter, det forstaaer den. De vente Fremmede i Elverhøi, fornemme Fremmede, men hvem, vilde Regnormen ikke sige, eller han vidste det nok ikke. Alle Lygtemændene ere sagte til for at gjøre Fakkeltog, som man kalder det, og Sølv og Guld, hvoraf der er nok i Høien, bliver poleret og stillet ud i Maaneskin!" <switchcolumn> "Ja, jeg har talt med en regnorm af mit bekendtskab", sagde den tredje firben; "Regnormen kom lige op af højen hvor den, nætter og dage, havde rodet i jorden; den havde hørt en hel del, se kan den jo ikke, det elendige dyr, men føle sig for og høre efter, det forstår den. De vente fremmede i Elverhøj, fornemme fremmede, men hvem, ville regnormen ikke sige, eller han vidste det nok ikke. Alle lygtemændene er sagte til for at gøre fakkeltog, som man kalder det, og sølv og guld, hvoraf der er nok.

H. C. Andersen - Elverhøj

Item catalogue number:

1785

Size:

9 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: