<paracol><raggedright> Omtrent en Miil fra Bogense finder man paa Marken i Nærheden af Elvedgaard en ved sin Størrelse mærkværdig Hvidtjørn, der kan sees fra selve den jydske Kyst. I gamle Dage skal der have været to, og man fortæller, at Frederik den Anden har besøgt dette Sted, for at see denne Mærkelighed, og at de i denne Anledning vare udskaarne i Form af to Kroner. <switchcolumn> Omtrent en mil fra Bogense finder man på marken i nærheden af Elvedgård en ved sin størrelse mærkværdig hvidtjørn, der kan ses fra selve den jyske kyst. I gamle dage skal der have været to, og man fortæller, at Frederik den Anden har besøgt dette sted, for at se denne mærkelighed, og at de i denne Anledning var udskårne i form af to kroner. </paracol> <paracol><raggedright> Som ganske unge Spirer voxte disse Hvidtjørne i en lille Hauge som laae der bag et fattigt Bondehuus; dengang var Elvedgaard et Nonnekloster rundtomkring omgivet med Voldgrave, hvoraf endnu en stor Deel er vedligeholdt. <switchcolumn> Som ganske unge spirer voksede disse hvidtjørne i en lille have som lå der bag et fattigt bondehus; dengang var Elvedgård et nonnekloster rundtomkring omgivet med voldgrave, hvoraf endnu en stor del er vedligeholdt. </paracol> <paracol><raggedright> Det var en smuk August-Aften Myggene opførte deres luftige Françaiser, og Frøerne sade som fugtige Spillemænd og qvækkede et lystigt Chor i deres dybe Orchester Nonnerne havde just endt den fromme Aftensang og hver begav sig til sin Celle. Omkrandset af Skoven laae den lille Indsøe saa stille og speilklar ved Klosteret, kun naar en Fisk slog op forstyrredes den rolige Flade; men imellem Elverkrattet, saae man ved Fuldmaanens Skin, hvorledes Elverpigerne som lette Taager svingede sig i lystige Dandse, Elverkongen stod med en Sølv-Krone paa Hovedet, der skinnede med blaaligt Skjær i Maanelyset dybt nede i Mosen legede Løgtemænden Tagfat om en lille Høi, hvor engang en hellig Munk havde nedmanet en Natteaand men han maatte vist ikke have forstaaet Kunsten ret, thi den Nedmanede fløi hver Midnat, i store Kredse, som en kulsort Ravn og skræmmede Egnens Beboere ved sit hæse Skrig. <switchcolumn> Det var en smuk augustaften myggene opførte deres luftige françaiser, og frøerne sad som fugtige spillemænd og kvækkede et lystigt kor i deres dybe orkester nonnerne havde just endt den fromme aftensang og hver begav sig til sin celle. Omkrans.

H. C. Andersen - Dødningen

Item catalogue number:

910

Size:

23 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: