<paracol><raggedright> I en af de smaa Kjøbsteder hos en Mand, der havde sin egen Gaard, sad hele Familien i Kreds sammen om Aftenen, paa den Aarstid da man siger "Aftenen længes;" det var endnu mildt og varmt; Lampen var tændt, de lange Gardiner hang ned for Vinduerne, hvor der stode Blomsterpotter, og udenfor var det et deiligt Maaneskin; men det talte de nu ikke om, de talte om en gammel, stor Steen, der laae nede i Gaarden, tæt ved Kjøkkendøren, hvor Pigerne tidt opstillede det skurede Kobbertøi for at det skulde tørres i Solen, og hvor Børnene gjerne legede, - det var egentlig en gammel Gravsteen <switchcolumn> I en af de små købstæder hos en mand, der havde sin egen gård, sad hele familien i kreds sammen om aftenen, på den årstid da man siger "Aftenen længes;" det var endnu mildt og varmt; lampen var tændt, de lange gardiner hang ned for vinduerne, hvor der stod blomsterpotter, og udenfor var det et dejligt måneskin; men det talte de nu ikke om, de talte om en gammel, stor sten, der lå nede i gården, tæt ved køkkendøren, hvor pigerne tit opstillede det skurede kobbertøj for at det skulle tørres i solen, og hvor børnene gerne legede, - det var egentlig en gammel gravsten </paracol> <paracol><raggedright> "Ja," sagde Manden i Huset, "jeg troer den er fra den gamle nedbrudte Klosterkirke; der blev jo solgt baade Prædikestol, Epitaphier og Gravstene min salig Fader kjøbte flere af disse, de bleve slaaede itu til Brolægning, men denne Steen blev tilovers og er siden bleven liggende i Gaarden." <switchcolumn> "Ja," sagde manden i huset, "jeg tror den er fra den gamle nedbrudte klosterkirke; der blev jo solgt både prædikestol, epitafer og gravsten min salig far købt flere af disse, de blev slået itu til brolægning, men denne sten blev tilovers og er siden blevet liggende i gården." </paracol> <paracol><raggedright> "Man kan godt see, at det er en Gravsteen," sagde den ældste af Børnene, "der er endnu at see paa den et Timeglas og et Stykke af en Engel, men Indskriften der stod, er næsten reent slettet ud, undtagen det Navn Preben og et stort "S", der staaer lige bag efter og lidt længer nede "Marthe;" men mere kan man ikke faae ud og det er da kun, naar det har regnet eller vi have vasket den, at det staaer tydeligt." <switchcolumn> "Man kan godt se, at det er en gravsten," sagde den ældste af børnene, "der er endnu at se på den et timeglas og et stykke af.

H. C. Andersen - Den gamle gravsten

Item catalogue number:

890

Size:

3 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Den gamle kirkeklokke

Collection:

Next collection: