<paracol><raggedright> Der var Sorg i Huset, der var Sorg i Hjerterne, det yngste Barn, en firaars Dreng, den eneste Søn, Forældrenes Glæde og Fremtids Haab, var død; to ældre Døttre havde de vel, den ældste skulde netop i dette Aar confirmeres, velsignede, gode Piger begge To, men det mistede Barn er altid det kjæreste og dette var det yngste og en Søn. Det var en tung Prøvelse. Søstrene sørgede som unge Hjerter sørge grebne især ved Forældrenes Smerte, Faderen var nedbøiet men Moderen overvældet af den store Sorg. Nat og Dag havde hun gaaet om det syge Barn, pleiet det, løftet og baaret det; det var en Deel af hende selv havde hun følt og fornummet hun kunde ikke tænke sig at det var dødt, at det skulde lægges i Kiste og gjemmes i Graven: Gud kunde ikke tage dette Barn fra hende, meente hun, og da det dog skete og var en Vished, sagde hun i sin syge Smerte: <switchcolumn> Der var sorg i huset, der var sorg i hjerterne, det yngste barn, en fireårs dreng, den eneste søn, forældrenes glæde og fremtids håb, var død; to ældre døtre havde de vel, den ældste skulle netop i dette år konfirmeres, velsignede, gode piger begge to, men det mistede barn er altid det kæreste og dette var det yngste og en søn. Det var en tung prøvelse. Søstrene sørgede som unge hjerter sørger, grebne især ved forældrenes smerte, faderen var nedbøjet men moren overvældet af den store sorg. Nat og dag havde hun gået om det syge barn, plejet det, løftet og båret det; det var en del af hende selv havde hun følt og fornemmet hun kunne ikke tænke sig at det var dødt, at det skulle lægges i kiste og gemmes i graven: Gud kunne ikke tage dette barn fra hende, mente hun, og da det dog skete og var en vished, sagde hun i sin syge smerte: </paracol> <paracol><raggedright> "Gud har ikke vidst det! han har hjerteløse Tjenere her paa Jorden, de handle som de lyste de høre ikke en Moders Bønner." <switchcolumn> "Gud har ikke vidst det! han har hjerteløse tjenere her på jorden, de handler, som de lyster, de høre ikke en mors bønner." </paracol> <paracol><raggedright> Hun slap i sin Smerte Vor herre og da kom mørke Tanker, Dødens Tanker, den evige Død, at Mennesket blev Jord i Jorden, og at da Alt var forbi. Ved saadan Tanke havde hun Intet at klamre sig til, men sank i Fortvivlelsens bundløse Intet. <switchcolumn> Hun slap i sin Smerte Vor Herre og da kom mørke tanker, dødens tanker, den evige død, at.

H. C. Andersen - Barnet i graven

Item catalogue number:

876

Size:

5 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: