<paracol><raggedright> Anne Lisbeth var som Melk og Blod, ung og fornøiet, deilig at see paa, Tænderne skinnede saa hvide, Øinene saa klare; Foden var let i Dandsen og Sindet endnu mere let! hvad kom der ud af det? - "Den lede Unge!" - ja, deilig var han ikke! han blev sat ud til Grøftegraverens Kone, Anne Lisbeth kom paa det grevelige Slot, sad i stadselig Stue med Klæder af Silke og Fløiel; ikke en Vind turde blæse paa hende, Ingen sige hende et haardt Ord, for det havde hun Skade af og det turde hun ikke taale. Hun ammede det grevelige Barn, det var fiint som en Prinds, deiligt som en Engel, hvor elskede hun dette Barn; hendes eget, ja det var i Grøftegraverens Huus, hvor ikke Gryden kogte over, men Munden kogte over, og oftest var der Ingen hjemme, Drengen græd, men hvad Ingen hører det Ingen rører, han græd sig isøvn og i Søvnen føler man ikke til Sult og Tørst, Søvnen er saadan en god Opfindelse; i Aaringer - ja, som Tiden gaaer, skyder Ukrud op, siger man, Anne Lisbeths Dreng skød op, og dog var han sat i Væxten, sagde de; men heelt var han voxet ind i Familien her, de havde faaet Penge derfor, Anne Lisbeth var ham aldeles qvit hun var Kjøbstadmadame havde det luunt og godt inde og Hat paa, gik hun ud, men hun gik aldrig til Grøftegraverens, det var saa langt fra Staden og hun havde der heller ikke Noget at gjøre, Drengen var deres og tære sin Kost kunde han, sagde de, Gavn for Føden skulde han gjøre, og saa passede han Mads Jensens røde Ko, han kunde nok røgte og tage sig Noget for. - <switchcolumn> Anne Lisbeth var som mælk og blod, ung og fornøjet, dejlig at se på, tænderne skinnede så hvide, øjnene så klare; foden var let i dansen og sindet endnu mere let! hvad kom der ud af det? - "Den lede unge!" - ja, dejlig var han ikke! han blev sat ud til grøftegraverens kone, Anne Lisbeth kom på det grevelige slot, sad i stadselig stue med klæder af silke og fløjl; ikke en vind turde blæse på hende, ingen sige hende et hårdt ord, for det havde hun skade af og det turde hun ikke tåle. Hun ammede det grevelige barn, det var fint som en prins, dejligt som en engel, hvor elskede hun dette barn; hendes eget, ja det var i grøftegraverens hus, hvor ikke gryden kogte over, men munden kogte over, og oftest var der ingen hjemme, drengen græd, men hvad ingen hører det ingen rører, han græd sig isøvn og i søvnen føler man ikke til sult og tørst, søvnen er sådan en god.

H. C. Andersen - Anne Lisbeth

Item catalogue number:

875

Size:

11 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Barnet i graven

Collection:

Next collection: