Jeg længes at træde den dulgte sti, den gule, lerede jord, hvor én gang min nøgne barnefod satte sit flygtige spor, den smaltrådte sti, der slynger sig gennem det gulnende korn, og svinder ved agerens ende bag den blomstrende hybentorn. Thi aldrig var himlen så skinnende blå, ej luften så lys og lind som den, der i hine—skærsommerdage legede om min kind.

Hans Henriksen - Jeg længes —

Item catalogue number:

1673

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Jeg ville være som falken

Collection:

Next collection: