Je’ vented dig den hal’e nat bag laden, i det lille krat. Så lested je’ mig ind i senj. Je’ lytted, hver Gan’ løvet mod ruden slo’. Du slemme drenj! Hvor vaa’ je’ dov bedrøvet. Men det vaa’ val min egen skyld; for sidst, ved havens gamle hyld, da vaa’ je’ vist for kold, mi’ ven, trods al mit hjartes hede. Men når vi mødes, snart igen, forsvinder val din vrede! Så får du — det er sandt å vist! — de kys, du måtte savne sidst, å ka’ske får du end lidt fler... Lad mig da se, du kommer i morgen avten, når du ser Lys inde på mit hummer.

Hans P. Lunde - Den angrende pige

Item catalogue number:

1672

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: