Solen sank bag skifersorte tage luende i tusind rosers glød, og en fred så himmeldyb og stille ud mod rummets vide grænser flød, Døv for sporvognsklokkers iltre kimen og for folkehavets tunge brus, hører jeg kun søens vage vuggen, og de brede elmes blide sus; ser ej stenkulsrøgen fra fabrikken, ej de grå facaders triste rad, ser kun aftenhimlens skære guldgrund bue sig om skyens rosenblad. Let og langsomt solfaldsskæret blegner bort i gyldengrønt langs himlens rand, og hen over sorte skygger flimrer lygtelyset i det blanke vand. Som i drømme løvet sig bevæger og en luftning øm min pande når; lilla tågestrøg, som fjerne øer, på den blege himmelhvælving står. Og som disse ø'r står mindets riger dæmrende på tankens billedgrund, og hvad dybest gemtes i mit hjerte, stiger varligt frem fra sjælens bund.

Hans Henriksen - Aften i byen

Item catalogue number:

1673

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: