<paracol><raggedright> Du kjender da sagtens et Forstørrelsesglas, saadan et rundt Brilleglas, der gjør Alting hundred Gange større end det er? Naar man tager og holder det for Øiet og seer paa en Vanddraabe ude fra Dammen, saa seer man over tusinde underlige Dyr, som man ellers aldrig seer i Vandet, men de ere der og det er virkeligt. Det seer næsten ud, som en heel Talerken fuld af Reier der springe mellem hverandre, og de ere saa glubende, de rive Arme og Been, Ender og Kanter af hverandre og dog ere de glade og fornøiede, paa deres Maade <switchcolumn> Du kender da sagtens et forstørrelsesglas, sådan et rundt brilleglas, der gør alting hundred gange større end det er? Når man tager og holder det for øjet og ser på en vanddråbe ude fra dammen, så ser man over tusinde underlige dyr, som man ellers aldrig ser i vandet, men de er der og det er virkeligt. Det ser næsten ud, som en hel tallerken fuld af rejer der springer mellem hverandre, og de er så glubende, de rive arme og ben, ender og kanter af hverandre og dog er de glade og fornøjede, på deres måde </paracol> <paracol><raggedright> Nu var der engang en gammel Mand, som alle Folk kaldte Krible-Krable, for det hedte han. Han vilde alletider have det Bedste ud af enhver Ting og naar det slet ikke vilde gaae, saa tog han det med Trolddom. <switchcolumn> Nu var der engang en gammel mand, som alle folk kaldte Krible-Krable, for det hed han. Han ville alletider have det bedste ud af enhver ting og når det slet ikke ville gå, så tog han det med trolddom. </paracol> <paracol><raggedright> Nu sidder han en Dag og holder sit Forstørrelsesglas for Øiet og seer paa en Vanddraabe, der var taget ude af en Pyt Vand i Grøften. Nei hvor det kriblede og krablede der! alle de tusinde Smaadyr hoppede og sprang, trak i hverandre og aad af hverandre. <switchcolumn> Nu sidder han en dag og holder sit forstørrelsesglas for øjet og ser på en vanddråbe, der var taget ude af en pyt vand i grøften. Nej hvor det kriblede og krablede der! alle de tusinde smådyr hoppede og sprang, trak i hverandre og åd af hverandre. </paracol> <paracol><raggedright> "Ja, men det er jo afskyeligt!" sagde gamle Krible-Krable, "kan man ikke faae dem til at leve i Fred og Ro, og hver at passe sit!" og han tænkte og tænkte, men det vilde ikke gaae, og saa maatte han trolde. "Jeg maa give dem Couleur, at de kunne blive tydeligere!" sagde han, og saa hæ.

H. C. Andersen - Vanddråben

Item catalogue number:

1895

Size:

2 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Ved det yderste hav

Collection:

Next collection: