<paracol><raggedright> Der var engang en Stoppenaal, der var saa fiin paa det, at hun bildte sig ind, at hun var en Synaal. <switchcolumn> Der var engang en stoppenål, der var så fin på det, at hun bildte sig ind, at hun var en synål. </paracol> <paracol><raggedright> Seer nu bare til, hvad I holde paa!" sagde Stoppenaalen til Fingrene, der toge den frem. "Tab mig ikke! falder jeg paa Gulvet, er jeg istand til aldrig at findes igjen, saa fiin er jeg!" <switchcolumn> Se nu bare til, hvad I]hvad I holder på!" sagde stoppenålen til fingrene, der tog den frem. "Tab mig ikke! falder jeg på gulvet, er jeg istand til aldrig at findes igen, så fin er jeg!" </paracol> <paracol><raggedright> "Der er Maade med!" sagde Fingrene og saa klemte de hende om Livet. <switchcolumn> "Der er måde med!" sagde fingrene og så klemte de hende om livet. </paracol> <paracol><raggedright> "Seer I, jeg kommer med Suite!" sagde Stoppenaalen og saa trak den en lang Traad efter sig, men som dog ikke havde Knude. <switchcolumn> "Ser I, jeg kommer med suite!" sagde stoppenålen og så trak den en lang tråd efter sig, men som dog ikke havde knude. </paracol> <paracol><raggedright> Fingrene styrede Naalen lige mod Kokkepigens Tøffel, hvor Overlæderet var revnet og nu skulde det syes sammen. <switchcolumn> Fingrene styrede nålen lige mod kokkepigens tøffel, hvor overlæderet var revnet og nu skulle det sys sammen. </paracol> <paracol><raggedright> "Det er et nedrigt Arbeide!" sagde Stoppenaalen. "Jeg gaaer aldrig igjennem, jeg knækker! jeg knækker!" - og saa knak hun. "Sagde jeg det ikke nok!" sagde Stoppenaalen, "jeg er for fiin!" <switchcolumn> "Det er et nedrigt arbejde!" sagde stoppenålen. "Jeg går aldrig igennem, jeg knækker! jeg knækker!" - og så knak hun. "Sagde jeg det ikke nok!" sagde stoppenålen, "jeg er for fin!" </paracol> <paracol><raggedright> Nu duer hun ikke til Noget, meente Fingrene, men de maatte dog holde fast, Kokkepigen dryppede Lak paa hende, og stak hende saa foran i sit Tørklæde. <switchcolumn> Nu duer hun ikke til noget, mente fingrene, men de måtte dog holde fast, kokkepigen dryppede lak på hende, og stak hende så foran i sit tørklæde. </paracol> <paracol><raggedright> "See, nu er jeg en Brystnaal sagde Stoppenaalen; "jeg vidste nok, at jeg kom til Ære; naar man er noget, bliver man altid til noget;" og saa lo hun indvendig, for man kan aldrig see udvendig paa en.

H. C. Andersen - Stoppenålen

Item catalogue number:

1879

Size:

4 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: