<paracol><raggedright> Der blev sagt i en Digters Stue, idet man saae paa hans Blækhuus der stod paa Bordet: "Det er mærkeligt, Alt hvad der dog kan komme op af det Blækhuus! hvad mon nu det Næste bliver? Ja, det er mærkeligt!" <switchcolumn> Der blev sagt i en digters stue, idet man så på hans blækhus der stod på bordet: "Det er mærkeligt, alt hvad der dog kan komme op af det blækhus! hvad mon nu det næste bliver? Ja, det er mærkeligt!" </paracol> <paracol><raggedright> "Det er det!" sagde Blækhuset. "Det er ubegribeligt! det er det jeg altid siger!" sagde det til Pennefjederen og til hvad Andet der paa Bordet kunde høre det. "Det er mærkeligt, Alt hvad der kan komme fra mig! ja, det er næsten utroligt! og jeg veed virkelig ikke selv hvad det Næste bliver, naar Mennesket begynder at øse af mig. Een Draabe af mig, den er nok til en halv Side Papir, og hvad kan der ikke staae paa den. Jeg er noget ganske mærkeligt! fra mig udgaaer alle Digterens Værker! disse levende Mennesker, som Folk troe at kjende, disse inderlige Følelser, dette gode Humeur disse yndige Skildringer af Naturen; - jeg begriber det ikke selv, for jeg kjender ikke Naturen, men det er nu engang i mig! fra mig udgik og udgaaer denne Hærskare svævende, yndige Piger, kjække Riddere paa fnysende Gangere, Peer Døver og Kirsten Kimer! ja jeg veed det ikke selv! jeg forsikkrer Dem, jeg tænker ikke ved det!" <switchcolumn> "Det er det!" sagde blækhuset. "Det er ubegribeligt! det er det jeg altid siger!" sagde det til pennefjeren og til hvad andet der på bordet kunne høre det. "Det er mærkeligt, alt hvad der kan komme fra mig! ja, det er næsten utroligt! og jeg ved virkelig ikke selv hvad det næste bliver, når mennesket begynder at øse af mig. Een dråbe af mig, den er nok til en halv side papir, og hvad kan der ikke stå på den. Jeg er noget ganske mærkeligt! fra mig udgår alle digterens værker! disse levende mennesker, som folk tror at kende, disse inderlige følelser, dette gode humør disse yndige skildringer af naturen; - jeg begriber det ikke selv, for jeg kender ikke naturen, men det er nu engang i mig! fra mig udgik og udgår denne hærskare svævende, yndige piger, kække riddere på fnysende gangere, Per Døver og Kirsten Kimer! ja jeg ved det ikke selv! jeg forsikrer dem, jeg tænker ikke ved det!" </paracol> <paracol><raggedright> "Det har De Ret i!" sagde Pennefjederen; "De tænker slet ikke, for t.

H. C. Andersen - Pen og blækhus

Item catalogue number:

1858

Size:

3 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: