<paracol><raggedright> Et Eventyr. <switchcolumn> Et eventyr. </paracol> <paracol><raggedright> I. En Begyndelse <switchcolumn> I. En begyndelse </paracol> <paracol><raggedright> Enhver Forfatter har i sin Skrive- og Fremstillingsmaade noget Særegent; de som ikke ynde ham pege strax paa dette, trække paa Skuldrene og sige: "Der har vi ham igjen!" Jeg veed meget godt, hvorledes jeg kan bevirke denne Bevægelse og Yttring det vil skee strax, naar jeg her begynder, som jeg har tænkt paa at ville det, nemlig: Rom har sin Corso, Neapel sin Toledo, - see der have vi Andersen igjen, sige de, men jeg maa alligevel blive ved - Kjøbenhavn har sin Østergade. Paa denne ville vi blive. Indenfor i et af Husene ikke langt fra Kongens Nytorv var indbudt et Selskab, et meget stort Selskab, for, som mange gjøre det, at erholde Abonnementsbilletter paa de Andres gjensidige Indbydelser. Den ene Halvdeel sad allerede ved Spillebordene, den anden Halvdeel ventede paa Resultatet af Fruens: ja, nu skulde vi see til at finde paa noget! Saavidt var man og Samtalen begyndte at krystallisere sig som den kunde. Blandt andet faldt ogsaa Talen paa Middelalderen; Enkelte ansaae denne for langt interessantere end vor Tid, ja Justitsraad Knap forsvarede saa ivrig denne Mening, at Fruen strax gik over paa hans Partie og begge ivrede da mod Ørsteds Afhandling i Almanaken om gamle og nye Tider, hvori vor Tidsalder i det Væsentlige sættes øverst. Justitsraaden ansaae Kong Hans's Tid for den ædleste og lykkeligste. <switchcolumn> Enhver forfatter har i sin Skrive- og fremstillingsmåde noget særegent; de som ikke ynde ham peger straks på dette, trække på skuldrene og sige: "Der har vi ham igen!" Jeg ved meget godt, hvorledes jeg kan bevirke denne bevægelse og ytring, det vil ske straks, når jeg her begynder, som jeg har tænkt på at ville det, nemlig: Rom har sin Corso, Neapel sin Toledo, - se der have vi Andersen igen, sige de, men jeg må alligevel blive ved - København har sin Østergade. På denne ville vi blive. Indenfor i et af husene ikke langt fra Kongens Nytorv var indbudt et selskab, et meget stort selskab, for, som mange gøre det, at erholde abonnementsbilletter på de andres gensidige indbydelser. Den ene halvdel sad allerede ved spillebordene, den anden halvdel ventede på resultatet af fruens: ja, nu skulle vi se til at finde på noget! Såvidt var man og samtalen begyndte at krystallisere.

H. C. Andersen - Lykkens kalosker ældste form

Item catalogue number:

1842

Size:

39 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: