<paracol><raggedright> Der var en Mand, som engang vidste saa mange nye Eventyr, men nu vare de slupne for ham, sagde han; Eventyret, der af sig selv gjorde Visit, kom ikke mere og bankede paa hans Dør; og hvorfor kom det ikke? Ja, det er sandt nok, Manden havde i Aar og Dag ikke tænkt paa det, ikke ventet, at det skulde komme at banke paa, og det havde vist heller ikke været her, thi udenfor var Krig og indenfor Sorg og Nød, som Krigen fører med sig. <switchcolumn> Der var en mand, som engang vidste så mange nye eventyr, men nu var de sluppet for ham, sagde han; eventyret, der af sig selv gjorde visit, kom ikke mere og bankede på hans dør; og hvorfor kom det ikke? Ja, det er sandt nok, manden havde i år og dag ikke tænkt på det, ikke ventet, at det skulle komme at banke på, og det havde vist heller ikke været her, thi udenfor var krig og indenfor sorg og nød, som krigen fører med sig. </paracol> <paracol><raggedright> Stork og Svale kom fra deres lange Reise; de tænkte paa ingen Fare, og da de kom var Reden brændt, Menneskenes Huse brændte, Ledet af Lave, ja reent borte; Fjendens Heste traadte paa de gamle Grave. Det var haarde, mørke Tider: men ogsaa de faae en Ende. <switchcolumn> Stork og svale kom fra deres lange rejse; de tænkte på ingen fare, og da de kom var reden brændt, menneskenes huse brændte, ledet af lave, ja rent borte; fjendens heste trådte på de gamle grave. Det var hårde, mørke tider: men også de få en ende. </paracol> <paracol><raggedright> Og nu havde de Ende, sagde man, men endnu bankede ikke Eventyret paa, eller lod høre fra sig. <switchcolumn> Og nu havde de ende, sagde man, men endnu bankede ikke eventyret på, eller lod høre fra sig. </paracol> <paracol><raggedright> "Det er vel dødt og borte med de mange Andre!" sagde Manden. Men Eventyret døer aldrig! <switchcolumn> "Det er vel dødt og borte med de mange andre!" sagde manden. Men eventyret dør aldrig! </paracol> <paracol><raggedright> Og der gik over et heelt Aar, og han længtes saa saare. <switchcolumn> Og der gik over et helt år, og han længtes så såre. </paracol> <paracol><raggedright> "Mon dog ikke Eventyret skulde komme igjen og banke paa!" Og han huskede det saa levende i alle de mange Skikkelser, det var kommet til ham; snart ungt og deiligt, Foraaret selv, en yndig lille Pige med Skovmærkekrands om Haaret og Bøgegreen i Haanden; hendes Øine skinnede som dybe Skovsøer i.

H. C. Andersen - Lygtemændene er i byen sagde mosekonen

Item catalogue number:

1839

Size:

16 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Lykken kan ligge i en pind

Collection:

Next collection: