<paracol><raggedright> Og Kometen kom, skinnede med sin Ildkjærne og truede med sit Riis; der blev seet paa den fra det rige Slot, fra det fattige Huus, fra Stimlen paa Gaden og af den Eensomme, der gik hen over den veiløse Hede; hver havde sin Tanke derved. <switchcolumn> Og kometen kom, skinnede med sin ildkerne og truede med sit ris; der blev set på den fra det rige slot, fra det fattige hus, fra stimlen på gaden og af den ensomme, der gik hen over den vejløse hede; hver havde sin tanke derved. </paracol> <paracol><raggedright> "Kom og see det Himlens Tegn! kom og see det pragtfulde Syn!" blev der sagt, og Alle skyndte sig at see. <switchcolumn> "Kom og se det himlens tegn! kom og se det pragtfulde syn!" blev der sagt, og alle skyndte sig at se. </paracol> <paracol><raggedright> Men inde i Stuen sad endnu en lille Dreng og hans Moder; Tællelyset brændte, og Moder syntes at der var en Høvlspaan i Lyset; Tællen stod op i Spids og krøllede, det betød, troede hun, at den lille Dreng maatte snart døe, Høvlspaanen vendte jo mod ham. <switchcolumn> Men inde i stuen sad endnu en lille dreng og hans mor; tællelyset brændte, og mor syntes at der var en høvlspåne i lyset; tællen stod op i spids og krøllede, det betød, troede hun, at den lille dreng måtte snart dø, høvlspånen vendte jo mod ham. </paracol> <paracol><raggedright> Det var en gammel Overtro, og den havde hun. <switchcolumn> Det var en gammel overtro, og den havde hun. </paracol> <paracol><raggedright> Den lille Dreng skulde just leve mange Aar paa Jorden, leve og see Kometen, naar den efter mere end tresindstyve Aar viste sig igjen. <switchcolumn> Den lille dreng skulle just leve mange år på jorden, leve og se kometen, når den efter mere end tresindstyve år viste sig igen. </paracol> <paracol><raggedright> Den lille Dreng saae ikke Høvlspaanen i Lyset, havde heller ikke Tanke om Kometen, der første Gang i hans Liv skinnede fra Himlen. Han sad med en klinket Spølkumme foran sig; i den var pidsket Sæbevand, og ned i den dyppede han Hovedet af en lille Kridtpibe, satte saa Stilken for Munden og blæste Sæbebobler, smaa og store; de bævede og svævede med de deiligste Couleurer, der skiftede fra Guult til Rødt, Lilla og Blaat, og saa blev det grønt som Skovens Blad, naar Solen skinner gjennem det. <switchcolumn> Den lille dreng så ikke høvlspånen i lyset, havde heller ikke tanke om kometen, der første ga.

H. C. Andersen - Kometen

Item catalogue number:

1832

Size:

5 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: