<paracol><raggedright> "Ding-dang! ding-dang!" klinger det fra Klokkedybet i Odense Aa - Hvad er det for en Aa? - Den kjender hvert Barn i Odens-By den løber nedenom Haverne, fra Slusen til Vandmøllen hen under Træbroerne. I Aaen voxe gule Aaknappe, brunfjædrede Rør og den sorte, fløielsagtige Dunhammer, saa høi og saa stor; gamle, revnede Piletræer, sveiede og dreiede, hænge langt ud i Vandet paa Munkemose Side og ved Blegmandens Eng, men ligeoverfor er Have ved Have, den ene anderledes end den anden, snart med deilige Blomster og Lysthuse, glatte og pene, ligesom smaat Dukkestads, snart staae de kun med Kaal eller der er slet ingen Have at see, thi de store Hyldebuske brede sig der og hænge langt ud over det rindende Vand, som hist og her er dybere, end man kan naae med Aaren Ud for det gamle Frøken-Kloster er det dybeste Sted, det kaldes Klokkedybet, og der boer Aamanden; han sover om Dagen, naar Solen skinner gjennem Vandet, men kommer frem ved stjerneklare Nætter og Maaneskin. Han er meget gammel; Mo'ermo'er har hørt om ham af sin Mo'ermo'er, siger hun, han lever et eensomt Liv, har slet Ingen at tale med uden den store, gamle Kirkeklokke. Engang hang den i Kirketaarnet, ja nu er der ingen Spor hverken af Taarn eller Kirke, den, der kaldtes Sanct Albani. <switchcolumn> "Ding-dang! ding-dang!" klinger det fra klokkedybet i Odense Å. - hvad er det for en å? - den kender hvert barn i Odenseby den løber nedenom haverne, fra slusen til vandmøllen hen under træbroerne. I åen vokser gule åknapper, brunfjerede rør og den sorte, fløjlsagtige dunhammer, så høj og så stor; gamle, revnede piletræer, svejede og drejede, hænger langt ud i vandet på Munkemose side og ved blegmandens eng, men ligeoverfor er have ved have, den ene anderledes end den anden, snart med dejlige blomster og lysthuse, glatte og pæne, ligesom småt dukkestads, snart står de kun med kål eller der er slet ingen have at se, thi de store hyldebuske breder sig der og hænger langt ud over det rindende vand, som hist og her er dybere, end man kan nå med åren ud for det gamle frøkenkloster er det dybeste sted, det kaldes klokkedybet, og der bor åmanden; han sover om dagen, når solen skinner gennem vandet, men kommer frem ved stjerneklare nætter og måneskin. Han er meget gammel; mormor har hørt om ham af sin mormor, siger hun, han lever et ensomt liv, har slet ingen at tale med uden den store, gamle ki.

H. C. Andersen - Klokkedybet

Item catalogue number:

1830

Size:

4 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: