<paracol><raggedright> "Hvilke deilige Roser!" sagde Solskinnet. "Og hver Knop vil springe ud og blive ligesaa smuk. Det er mine Børn! Jeg har kysset dem til Live!" <switchcolumn> "Hvilke dejlige roser!" sagde solskinnet. "Og hver knop vil springe ud og blive ligeså smuk. Det er mine børn! Jeg har kysset dem til live!" </paracol> <paracol><raggedright> "Det er mine Børn!" sagde Duggen. "Jeg har diet dem op med min Taarer." <switchcolumn> "Det er mine børn!" sagde duggen. "Jeg har diet dem op med min tårer." </paracol> <paracol><raggedright> "Jeg skulde dog troe, at jeg er deres Moder!" sagde Rosenhækken. "I Andre ere kun Faddere, som gave Faddergave efter Evne og god Villie." <switchcolumn> "Jeg skulle dog tro, at jeg er deres mor!" sagde rosenhækken. "I andre er kun faddere, som giver faddergave efter evne og god vilje." </paracol> <paracol><raggedright> "Mine deilige Rosenbørn!" sagde de alle Tre, og ønskede hver Blomst den største Lykke; men kun Een kunde blive den Lykkeligste og Een maatte blive den mindst Lykkelige; men hvilken af dem? <switchcolumn> "Mine dejlige rosenbørn!" sagde de alle tre, og ønskede hver blomst den største lykke; men kun een kunne blive den lykkeligste og een måtte blive den mindst lykkelige; men hvilken af dem? </paracol> <paracol><raggedright> "Det skal jeg faae at vide!" sagde Vinden. "Jeg jager vidt om, trænger igjennem den snevreste Revne, veed Besked ude og inde." <switchcolumn> "Det skal jeg få at vide!" sagde vinden. "Jeg jager vidt om, trænger igennem den snævreste revne, ved besked ude og inde." </paracol> <paracol><raggedright> Hver udsprungen Rose hørte hvad der blev sagt, hver svulmende Knop fornam det. <switchcolumn> Hver udsprungen rose hørte hvad der blev sagt, hver svulmende knop fornemmede det. </paracol> <paracol><raggedright> Da kom der gjennem Haven en sorgfyldt, kjærlighedsfuld Moder, klædt i Sort; hun plukkede een af Roserne, der stod halvt udsprungen, frisk og fyldig, og forekom hende at være den smukkeste af dem Alle. Hun bragte Blomsten ind i det stille, tause Kammer, hvor for faa Dage siden den unge, livsglade Datter tumlede sig, men nu laae udstrakt som et sovende Marmorbillede i den sorte Kiste. Moderen kyssede den Døde, kyssede derpaa den halvt udsprungne Rose og lagde den ved den unge Piges Bryst, som den ved sin Friskhed og en Moders Kys kunde faae Hjertet til at banke igjen. <switchcolumn> D.

H. C. Andersen - Hvem var den lykkeligste

Item catalogue number:

1818

Size:

5 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: