<paracol><raggedright> Der laae en gammel Gaard med muddrede Grave og Vindebro; den var mere oppe end nede: ikke alle Gjester, som komme, ere gode. Under Tagskjægget var Huller til at skyde ud af og til at helde kogende Vand, ja smeltet Bly ned over Fjenden, kom han for nær paa. Indenfor var høit til Bjælkeloftet, og det var godt for den megen Røg, der kom fra kamin-Ilden hvor de store vaade Brændeknuder laae. Der hang paa Væggen Billeder af harniskklædte Mænd og stolte Fruer i svære Klæder; den Strunkeste af dem Alle gik levende om herinde, hun kaldtes Mette Mogens; hun var Gaardens Frue. <switchcolumn> Der lå en gammel gård med mudrede grave og vindebro; den var mere oppe end nede: ikke alle gæster, som komme, er gode. Under tagskægget var huller til at skyde ud af og til at helde kogende vand, ja smeltet bly ned over fjenden, kom han for nær på. Indenfor var højt til bjælkeloftet, og det var godt for den megen røg, der kom fra kaminilden hvor de store våde brændeknuder lå. Der hang på væggen billeder af harniskklædte mænd og stolte fruer i svære klæder; den strunkeste af dem alle gik levende om herinde, hun kaldtes Mette Mogens; hun var gårdens frue. </paracol> <paracol><raggedright> Ved Aftenstid kom der Røvere; de sloge tre af hendes Folk ihjel, Lænkehunden med, og saa bandt de Fru Mette i Hundlænke ved Hundehuset og satte sig selv op i Salen og drak Vinen fra hendes Kjælder og alt det gode Øl. <switchcolumn> Ved aftenstid kom der røvere; de slog tre af hendes folk ihjel, lænkehunden med, og så bandt de Fru Mette i hundelænke ved hundehuset og satte sig selv op i salen og drak vinen fra hendes kælder og alt det gode øl. </paracol> <paracol><raggedright> Fru Mette stod i Hundelænke; hun kunde ikke engang gjøe. <switchcolumn> Fru Mette stod i hundelænke; hun kunne ikke engang gø. </paracol> <paracol><raggedright> Da kom Røverens Dreng; han listede sig saa stille, det maatte ikke mærkes, for ellers havde de slaaet ham ihjel. <switchcolumn> Da kom røverens dreng; han listede sig så stille, det måtte ikke mærkes, for ellers havde de slået ham ihjel. </paracol> <paracol><raggedright> "Fru Mette Mogens!" sagde Drengen; "kan Du huske, da min Fader red paa Træhesten i din Huusbonds Tid; da bad Du for ham, men det hjalp ikke; han skulde sidde sig til Krøbling; men Du listede Dig ned, som jeg nu lister mig; selv lagde Du en lille Steen under hver af hans Fødde.

H. C. Andersen - Gemt er ikke glemt

Item catalogue number:

1802

Size:

4 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: