<paracol><raggedright> Vi reise til Udstillingen i Paris. <switchcolumn> VI rejse til udstillingen i Paris. </paracol> <paracol><raggedright> Nu ere vi der! det var en Flugt, en Fart, aldeles uden Troldom; vi gik med Damp i Fartøi og paa Landevei. <switchcolumn> Nu er vi der! det var en flugt, en fart, aldeles uden trolddom; vi gik med damp i fartøj og på landevej. </paracol> <paracol><raggedright> Vor Tid er Eventyrets Tid. <switchcolumn> Vor herre tid er eventyrets tid. </paracol> <paracol><raggedright> Vi ere midt i Paris, i et stort Hotel. Blomster pynte heelt op af Trappen, bløde Tæpper hen over Trinene. <switchcolumn> VI er midt i Paris, i et stort hotel. Blomster pynte helt op af trappen, bløde tæpper hen over trinene. </paracol> <paracol><raggedright> Vor Stue er hyggelig, Balcondøren staaer aaben ud til en stor Plads. Dernede boer Foraaret, det er kjørt til Paris, indtruffet paa samme Tid som vi, det er kommet i Skikkelse af et stort ungt Kastanietræ, med nys udsprungne, fine Blade; hvor er det klædt i Foraars-Deilighed fremfor de andre Træer paa Pladsen! et af disse er aldeles gaaet ud af de levende Træers Tal, og ligger, rykket op med Rod, kastet hen over Jorden. Der, hvor det stod, skal nu det friske Kastanietræ plantes og groe. <switchcolumn> Vor herre stue er hyggelig, balkondøren står åben ud til en stor plads. Dernede bor foråret, det er kørt til Paris, indtruffet på samme tid som vi, det er kommet i skikkelse af et stort ungt kastanjetræ, med nys udsprungne, fine blade; hvor er det klædt i forårsdejlighed fremfor de andre træer på pladsen! et af disse er aldeles gået ud af de levende træers tal, og ligger, rykket op med rod, kastet hen over jorden. Der, hvor det stod, skal nu det friske kastanjetræ plantes og gro. </paracol> <paracol><raggedright> Endnu har det Plads, høit stillet op, paa den tunge Vogn, der i denne Morgen bragte det til Paris, flere Mile borte fra, paa Landet. Der havde det staaet i Aaringer tæt ved en mægtig Eeg, og under den sad tidt den gamle velsignede Præst, der talte og fortalte for de lyttende Børn. Det unge Kastanietræ hørte med derpaa; Dryaden inde i det var jo Barn endnu; hun kunde huske tilbage i Tiden, da Træet var saa lille, at det kun ragede lidt op over de høie Græsstraa og Bregner. De vare da saa store de kunde blive, men Træet voxte og tog til hvert Aar, drak Luft og Solskin, fik Dug og Regn og blev, s.

H. C. Andersen - Dryaden

Item catalogue number:

908

Size:

27 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Dyndkongens datter

Collection:

Next collection: