<paracol><raggedright> "Det er en frygtelig Historie!" sagde en Høne, og det omme i den Kant af Byen, hvor Historien ikke var passeret. "Det er en frygtelig Historie i Hønsehuset! jeg tør ikke sove alene inat! det er godt at vi ere Mange sammen paa Hjalet!" - Og saa fortalte hun, saa at Fjedrene reiste sig paa de andre Høns og Hanen lod Kammen falde. Det er ganske vist! <switchcolumn> "Det er en frygtelig historie!" sagde en høne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret. "Det er en frygtelig historie i hønsehuset! jeg tør ikke sove alene inat! det er godt at vi er mange sammen på hjalet!" - og så fortalte hun, så at fjedrene rejste sig på de andre høns og hanen lod kammen falde. Det er ganske vist! </paracol> <paracol><raggedright> Men vi ville begynde med Begyndelsen, og den var i den anden Kant af Byen i et Hønsehuus. Solen gik ned og Hønsene fløi op; een af dem, hun var hvidfjedret og lavbenet, lagde sine reglementerede Æg og var, som Høne, respectabel i alle Maader; idet hun kom til Hjals, pillede hun sig med Næbet, og saa faldt der en lille Fjeder af hende. <switchcolumn> Men vi ville begynde med begyndelsen, og den var i den anden kant af byen i et hønsehus. Solen gik ned og hønsene fløj op; en af dem, hun var hvidfjedret og lavbenet, lagde sine reglementerede æg og var, som høne, respektabel i alle måder; idet hun kom til Hjals, pillede hun sig med næbbet, og så faldt der en lille fjeder af hende. </paracol> <paracol><raggedright> "Der gik den!" sagde hun, "jo mere jeg piller mig, desdeiligere bliver jeg nok!" Og det var nu sagt i Munterhed, for hun var det muntre Sind mellem de Høns, iøvrigt, som sagt, meget respectabel og saa sov hun. <switchcolumn> "Der gik den!" sagde hun, "jo mere jeg piller mig, desdejligere bliver jeg nok!" Og det var nu sagt i munterhed, for hun var det muntre sind mellem de høns, iøvrigt, som sagt, meget respektabel og så sov hun. </paracol> <paracol><raggedright> Mørkt var det rundtom, Høne sad ved Høne og den, som sad hende nærmest, sov ikke; hun hørte og hun ikke hørte, som man jo skal i denne Verden, for at leve i sin gode Rolighed; men sin anden Naboerske maatte hun dog sige det: "hørte Du hvad her blev sagt? Jeg nævner Ingen, men der er en Høne, som vil plukke sig, for at see godt ud! var jeg Hane, jeg vilde foragte hende!" <switchcolumn> Mørkt var det rundtom, høne sad ved høne og den, som.

H. C. Andersen - Det er ganske vist

Item catalogue number:

904

Size:

3 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Det gamle egetræs sidste drøm

Collection:

Next collection: