Logo of Text Architecture and the Time Algorithm
<paracol><raggedright> Billedhuggeren Alfred, ja Du kjender ham vel? Vi kjende ham Allesammen: han fik Guldmedaillen, reiste til Italien og kom hjem igjen; da var han ung, ja det er han da endnu, men dog altid en halv Snees Aar ældre end dengang. <switchcolumn> Billedhuggeren Alfred, ja du kender ham vel? VI kender ham allesammen: han fik guldmedajlen, rejste til Italien og kom hjem igen; da var han ung, ja det er han da endnu, men dog altid en halv snes år ældre end dengang. </paracol> <paracol><raggedright> Han kom hjem, kom i Besøg i en af Sjællands Smaastæder hele Byen vidste om den Fremmede, vidste hvem han var; for hans Skyld var Selskab hos en af de rigeste Familier, Alt, hvad der var Noget eller havde Noget, var indbudt, det var en Begivenhed, Byen vidste det uden Trommeslag, Haandværksdrenge og Smaafolks Børn, et Par af Forældrene med, stode udenfor og saae paa de nedrullede, belyste Gardiner, Vægteren kunde bilde sig ind, han gjorde Selskab, saa mange Folk stod der i hans Boldgade; det smagte af Fornøielse, og indenfor var rigtignok Fornøielse tilhuse, der var Hr. Alfred, Billedhuggeren. <switchcolumn> Han kom hjem, kom i besøg i en af Sjællands småstæder hele byen vidste om den fremmede, vidste hvem han var; for hans skyld var selskab hos en af de rigeste familier, alt, hvad der var noget eller havde noget, var indbudt, det var en begivenhed, byen vidste det uden trommeslag, håndværksdrenge og småfolks børn, et par af forældrene med, stod udenfor og så på de nedrullede, belyste gardiner, vægteren kunne bilde sig ind, han gjorde selskab, så mange folk stod der i hans boldgade; det smagte af fornøjelse, og indenfor var rigtignok fornøjelse tilhuse, der var Hr. Alfred, billedhuggeren. </paracol> <paracol><raggedright> Han talte, han fortalte, og Alle derinde hørte paa ham med Glæde, med Salvelse, men Ingen mere end en ældre Enkefrue af Embedsstanden, og hun var for Alt hvad Hr. Alfred sagde, et ubeskrevet graat Papir, der sugede det Sagte strax i sig og bad om Mere, høist modtagelig, utrolig uvidende, en Qvindelig Caspar Hauser. <switchcolumn> Han talte, han fortalte, og alle derinde hørte på ham med glæde, med salvelse, men ingen mere end en ældre enkefrue af embedsstanden, og hun var for alt hvad Hr. Alfred sagde, et ubeskrevet gråt papir, der sugede det sagte straks i sig og bad om mere, højst modtagelig, utrolig uvidende, en kvindelig Caspar H.

H. C. Andersen - Dejlig

Item catalogue number:
887
Size:
8 pages
Additional format:
epub
Preview:
Page 1
Zoom:
Open preview image
Next item:
Den flyvende kuffert
Collection:
Andersen Tales
Next collection:
As You Like It