<paracol><raggedright> Nu ere vi oppe i Jylland, helt ovenfor Vildmosen; vi kunne høre "Vestervovvov", høre, hvor det ruller, det er ganske nærved; men foran os løfter sig en stor Sandhøide den har vi længe seet, og vi kjøre endnu henimod den, langsommelig kjøre vi i det dybe Sand. Oppe paa Sandhøiden ligger en stor, gammel Gaard, det er Børglum Kloster den største Fløi er endnu Kirken; derop komme vi nu i den sildige Aften, men Veiret er klart, det er lyse Nætter; man seer saa langt, saa langt vidt omkring, over Mark og Mose ned til Aalborg Fjord over Hede og Eng, lige ud over det mørkeblaae Hav. <switchcolumn> Nu er vi oppe i Jylland, helt ovenfor vildmosen; vi kunne høre "Vestervovvov", høre, hvor det ruller, det er ganske nærved; men foran os løfter sig en stor sandhøjde den har vi længe set, og vi kører endnu henimod den, langsommelig kører vi i det dybe sand. Oppe på sandhøjden ligger en stor, gammel gård, det er Børglum Kloster, den største fløj er endnu kirken; derop kommer vi nu i den sildige aften, men vejret er klart, det er lyse nætter; man ser så langt, så langt vidt omkring, over mark og mose ned til Aalborg Fjord, over hede og eng, lige ud over det mørkeblå hav. </paracol> <paracol><raggedright> Nu ere vi deroppe, nu rumle vi ind mellem Lo og Lade, og svinge om, ind ad Porten til den gamle Borggaard hvor Lindetræerne staae i Række langs Muren; der have de Ly for Vind og Veir, derfor groe de, saa Grenene næsten skjule Vinduerne. <switchcolumn> Nu er vi deroppe, nu rumler vi ind mellem lo og lade, og svinger om, ind ad porten til den gamle borggård hvor lindetræerne står i række langs muren; der har de ly for vind og vejr, derfor gror de, så grenene næsten skjuler vinduerne. </paracol> <paracol><raggedright> Vi gaae op ad den steenlagte Vindeltrappe, vi gaae hen ad de lange Gange under det Bjælkeværks Loft, Vinden suser her saa underlig, ude eller inde, man veed ikke rigtig, hvor det er, og saa fortæller man - ja man fortæller saa Meget, man seer saa Meget, naar man er bange eller vil gjøre Andre bange. De gamle, afdøde Kanniker, siger man, glide stille forbi os ind i Kirken, hvor Messen synges, man kan høre det i Vindens Suus man bliver saa underlig stemt derved, man tænker paa de gamle Tider - tænker, saa at man er i den gamle Tid. <switchcolumn> VI går op ad den stenlagte vindeltrappe, vi går hen ad de lange gange under det bjælkeværks lof.

H. C. Andersen - Bispen på Børglum og Hans Frænde

Item catalogue number:

878

Size:

7 pages

Additional format:

epub

Preview:

Page 3

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: