Blomstersaksen i en aftenforestilling. To serier røg i kompostbunken sammen med noter, som gemte sig i æsker, fordi de viste udviklingen, men mest var de ukrudt. Ark 3 fordelte jeg på 19 ark for at se hvert par an. Godnat og godmorgen klokken syv. Fingrene glider over tastaturet som skøjteløbere over isen. I tyve minutter sidder jeg med den indrammede side og føler i stilhed. Fire gråspurve lander på glastaget. To og to hopper de rundt på hver deres halvdel. Arket skal hedde “abc”, kommer det under bruseren. Frihedens lyn slår ned: “Kunstnerens abc.” I hast trækker jeg forhænget til side og åbner døren til entreen, hvor uret viser 9.27. “Så har du fundet ind til det, som gør livet allermest værd,” synger Poul Reichhardt til min frokost, og tonerne flagrer ind ad vinduet til Astrid Villaume, som genkender dem. Hun er bekymret, for der er problemer på gården. “Du kan få alting til at se så let ud. Det har du altid kunne,” siger hun. “Jamen, det er da ikke så tosset. Man skal bare ikke tabe humøret. Det vinder man jo ikke noget ved, vel.” Jeg læser Guldhornene og en tale til Thorvaldsens hjemkomst. “Nej, nej, nej,” siger jeg og går en runde i stuen. Kunstens inderste hemmelighed, som jeg har afsløret, holdt folk tale om for 200 år siden. Efter en lur dukker to nye par op, og febrilsk skriver jeg dem ned. Aftensolens milde stråler bringer roen tilbage, harmonien bryder frem, og med de 19 træder jeg ud af skyggen. “Du skal gå de veje, der er dine,” siger Villaume til afsked, og det gør han.

Om de nitten par

Item catalogue number:

147

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Language and Art Outtakes

Next collection:

Numbers in Literature