Af min slapheds øde lever op det døde med et djævelsk hvin. — Frem det rådne bugter, så at natten lugter af en sjæls ruin. — Ud af sjæledybet vælter ådselkrybet som en slimet hær. — Nu jeg føler timen, hvor de æder kimen i et vildt begær. — Hvor jeg dyrisk hader Tankens klamme gader i en tågedis, — længes mandigt efter, Sjælen selv fik kræfter til en saltfrisk bris. —.

Einar Bang - Slaphed

Item catalogue number:

620

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: