Røde rose, stille du bandt på murens solbrændte kant de dejligste, mørkrøde kranse. Nedenfor er den alfaresti; Mennesker iler hastig forbi. — — — ingen har tid til at standse. Røde rose, du bandt så tæt med blomster af solglød mæt Dine tunge, blodrøde kranse. Højt over græs — med solstråler nok, dufter de fredet mod menneskers flok. — — — ingen har tid til at standse. Røde rose, dit blod er ungt, derfor hænger skælvende tungt Dine røde, duftende kranse. — De andre iler dit væld forbi; varme længsler jeg sænker deri. — — — min sjæl har tid til at standse.

Einar Bang - Røde roser

Item catalogue number:

620

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: