Flortynde, hvide Skyggeblomster glide sitrende ind i nattens lande. Svanen stiger fra dybe vande glitrende falde stænkende dråber af vingen — den råber til mørket og flyver efter. Men i de store skove sove alle dagens kræfter. Skjult i mulmet, i tykningens gem har længe ulmet en gnist. Nu hopper den frem over gyngende kvist. Som en spillende slange, blinkende blå, skyder den frem under lange, vippende strå, duftberust — Dens svovlgule tunge vokser i pust fra vindenes lunge, æder alle blomsterstilke, Mostæppets silke og bregnernes tætning, vinder sine flammer om træernes stammer og løvværkets fletning. — — højt sig tænder det vildeste skrig: Skovene brænder! Fuglelig falde fra kviste, Hjortens og hindens susende spring biir det sidste. Ild og blod raser i vindens røgsorte flod. Liv sig til dødsskrig vender: Skovene brænder!.

Iben Nielsen - Skovbrand

Item catalogue number:

1659

Size:

2 pages

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection:

Jane Austen Concordance