Ingen lyd ved den sortgrå sø. Ingen raslen af gule blade, — ingen krusning på vandets flade. Alt lukker sig ind for at dø. — — — — — — — — — — — — — — — — Jeg aner, — at hvide svaner sejle — på sortgrå spejle, — glide, — blånende hvide, rene sjæle på himmelfærd, henover søens sorttunge flade. — Jeg ser dem ikke i kvældens skær, kun bøjede træer med gule blade, og så — den tunge, sovende sø; men jeg véd, de glider, som nonner, der lider med den, der skal dø. — — — Ser, det hvide skære det sorte, følger de glidende baner, — véd, at de sejler langt borte — de vilde, — blåhvide svaner. — — — — — — — — — — — — — — — <clearpage> Ingen krusning på vandets flade. — Ingen raslen af gule blade, — stivnet, fortrukket står det, som sukked i navnløs skræk, — med dødens træk. — — — — — — — — — — — — — — — — — — Da bruser i kvælden vingeslag. Mod himlen tegner sig hvide flag. — Over toppene stryger de hvide flager. Det er blåhvide svaner, — som drager. — — — — — — — — — — — — — — — Der glider hvide fugle med tunge vingeslag igennem dødens ensomhed frem mod den lyse dag. — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —.

Einar Bang - Døden

Item catalogue number:

620

Size:

2 pages

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: