Min Viola, Forårspigen, kom fra skovens ensomhed, og gav mig fred for elskovshigen. — — — — Hun kom fra skoven dansende en brunstig forårskvæld og slynged om mig kransene med friske knoppeskæl. — Mens lysetanden flakked, og nattens timer lakked, hun skænked mig et blomstervæld, min Viola, — Forårspigen, — fyldt af skovens elskovshigen. — — — — — — — — — — — — — Lider skoven, skælver alle grene, så at sus går gennem hvælvet. Dyb er trangen, tungt er skælvet hos en sjæl, — der lider ene. — over skovens tunge timer Dødens kolde alvor kimer. Elsker skoven, risler ud i dagen Sødme gennem duft og sange, så du står der storhedsslagen, skønt du saá det mange gange. — over skovens bruderige hviler skønhed uden lige. — Storhed ude, — storhed inde; dyb er skoven, — dyb en kvinde. Fra mit leje Viola lister. — — Gennem skoven knopperne brister. — — — — — — — — — — — —.

Einar Bang - Brudenat

Item catalogue number:

620

Size:

2 pages

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: