Der står du, så langt tilbage som hjertet erindring har — jeg husker din furede stængel, hvoraf jeg fløjter skar. Du trygled aldrig om læ for vejr hos hyld eller hybentorn og spredte ej ødende ukrudtsfrø i bondens groende korn; men hævded dig stolt din egen plads langs gærders og grøfters hæld, et skinnende hav til pryd og fryd, et bølgende blomstervæld. — Din friske hvidhed, hvor ren den står mod sommerens klare dag; din frodighed og din sunde duft jeg ånder med velbehag. Du frie blomst ved den åbne mark, gro frit under himlens sky, hvor solen skinner og vinden går og verden grønnes af ny.

Hans Henriksen - Vild kørvel

Item catalogue number:

1673

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: