1915. Se op! Der står det drømmeskært I solfaldsguldets segnen! Så mangt, af tiden længst fortært, går mod os frem, så hjærtenært, af minders stille blegnen. I øjeblikkets ønskestund er lukt vort sind og tavs vor mund; men dybt sig åbner åndens sans mod fremtidskorets brus. Og håbet hvælver stjerneglans om fædres frelse hus. Må årets herre nådiggod os hver og en beskære så fast en hu, så frit et mod — for halvsind læns og ladhedsblod og ømhed for vor ære. En trofast barm, en åben hånd, en væbnet arm, en rede ånd; et kærlighedens flammebål slå vagt omkring vort bo : Med Gud, med Gud, for mandigt mål af hjertets dybe tro! Ja, vil vi var Danmarks tarv fra gry til stjerner dåne; og samle ved om sjælens marv til voksemagt, til fremtidsarv mens dage gro og gråne. Og agte vel på tidens vink, det dyre nu, det skæbneblink, der skiller mellem død og vår og vender verdners gang. Og tårne fædrelandets gård og gærde om dets vang.

Hans Henriksen - Under nyårsnyet

Item catalogue number:

1673

Size:

2 pages

Preview:

Page 1

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: