Så langt af led, bag dybe tiders strøm, sig lukked skoven om min ungdoms drøm, min grønne vandrings gyldne helligdom, et stille sted, hvor ingen andre kom. Der luned løvet om et blomsterkær, hvor siv og mærke stod hinanden nær; og hvide blomster lytted sagte til Døgnfluedansens fine tonespil. En frønnet bænk, forlængst af andre glemt, stod mellem bøgepur og bregner gemt; der var jeg ene, ene med mig selv og mine drømmes store stjernehvælv. Det gro’de dybt og dunkelt i mit sind; så verdensfjærnt det strømmed ud og ind. Og somrens fylde tog mig i sin favn, og stilled længslen før den fandt sit navn. Og biller krøb og sommerfugle fløj: kun fjernets sus og ingen verdens støj. — O, stille sted bag svundne dages strøm, så skøn din løvsal som min ungdoms drøm.

Hans Henriksen - Så langt af led —

Item catalogue number:

1673

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: