O svale, svale, skynd dig, flyv mod syd, til hende flyv, til hendes gyldne tag, sig hende alt, hvad jeg til dig har sagt. Sig hende, svale, hvad så vel du ved, at skøn og vild og skiftende er syd, og mørk og mild og trofast er vort nord. O, svale, kunne jeg dig følge, fløj jeg ned til hendes gitter, fløjted fro, og kvidred tyve tusind elskovsord. O, var jeg dig, så tog hun mig vel ømt ind til sit hjerte, til sit hvide bryst, for der at vugge mig indtil min død. Hvi går hun ej i kærlighedens skrud? Hvi tøver dun, alt som den blide ask, der tøver til hver skovens gren er grøn? Sig hende, svale, at dit kuld fløj bort: Sig: vel jeg ved om Sydens muntre lyst, men højt mod nord min rede længst er bygt. Vores liv er kort, men kærligheden lang; kort dvæler sommersolen i vort nord og kort den skønne Sydens månenat. O, svale, flyv nu fra din gyldne skov, til hende flyv og fløjt og bejl, så hun blir min og sig — sig hende, snart jeg følger dig!.

Hans Henriksen - Svalen

Item catalogue number:

1673

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: