Sne, så langt jeg kan øjne, frostkold, tyngende sne. Sne så vidt over lande, Sne over islagte vande, og skovenes kronekupler som hvidest koral at se. Når kommer de fejre dage med fuglefløjt imod sky, da solen vil sneen smælte, og bølger mod stranden vælte, og kornet skyde af mulde og skoven grønnes påny? Der må ties og bies så længe, — længere end nogen det tror — og mange småstjerner vil slukkes, og mange øjne vil lukkes før våren blinker og blåner over den drømmende jord. Men jeg vil dæmpe min længsel og dysse min sorg med sang. thi jeg tror på den gyldne sommer med majløv og fagre blommer, som endnu en gang skal fylde med farver vor øde vang.

Hans Henriksen - Sne

Item catalogue number:

1673

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: