Hvorfor er jeg mon så sært lykkelig? Det er, som boede der to fugle bag mine spændte bryster — gylden sødme stiger og falder, når jeg trækker vejret — næsten pinefuld er denne ømme bæven — mine fødder har lyst at slippe jorden, og mine arme at ro op i himlene. Jeg er således ingen almindelige dame — Eller måske er jeg yderst almindelig — for sidder jeg ikke her i sporvognen og betaler konduktøren og vender en rolig profil mod vinduet? Måske er der mangen en kvinde, der også vender en rolig profil mod vinduet og er ligeså dybt lykkelig som jeg. Sidder vi alle med fugle bag brysterne og med et skød, der bæver som en ildrose.

Bodil Bech - I sporvognen

Item catalogue number:

1648

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection:

Catalogue of Works