Nu våres det vidt over lande påny; jeg ser, hvor de drivende tåger fly. Jeg ser, hvor det blåner over mit tag, jeg ser, hvor det grønnes hver nyskabt dag, jeg kender det mest på mit eget sind, at nu ringer vinteren våren ind. — ja nu vil jeg klæde mig som til fest og møde som indbuden højtidsgæst. Jeg husker ej mere, hvad ondt jeg led, jeg maner det dybest i glemsel ned; jeg ved kun, at nu er det håbets stund for menneskebarn, som for fugl i lund.

Hans Henriksen - Forventning

Item catalogue number:

1673

Size:

1 page

Zoom:

Open preview image

Next item:

Collection:

Next collection: